Panik Attack | Definition og patientundervisning

Et panikanfald er en intens episode af pludselig angst, der opstår, når der ikke er nogen åbenbar fare. Lær at genkende et panikanfald og få hjælp til at behandle det. Læs mere

Et panikanfald er en intens episode af pludselig angst, der opstår, når der ikke er nogen åbenbar trussel eller fare. I nogle tilfælde kan du begrænse symptomerne på et panikanfald med et hjerteanfald.

Du kan opleve et enkelt panikanfald. Eller du kan have flere panikanfald i hele dit liv. Hvis de ikke behandles, kan tilbagevendende panikanfald - og frygten for at opleve dem - føre dig til at undgå andre mennesker eller offentlige steder. Dette kan være et tegn på, at du har udviklet en panikforstyrrelse.

Hvad er symptomerne på et panikanfald?

Panikanfald udløser dit sympatiske nervesystem. Dette fører til det "kamp eller fly" svar, som du oplever, når du står over for fare.

Et panikanfald kan forekomme pludseligt og uden varsel. Dets symptomer kan komme gradvis op og spids efter ca. ti minutter. De kan omfatte en eller flere af følgende:

• brystsmerter
• sværhedsbesvær
• vejrtrækningskrævelse
• åndenød
• hyperventilering
• hurtig hjerterytme
• føler sig svag
• hot flashes
• kyllinger
• rystelser
• svedtendens
• kvalme
• mavesmerter
• prikker eller følelsesløshed
• føler, at døden er overhængende

I nogle tilfælde kan du udvikle en overvældende frygt for at opleve et andet panikanfald. Dette kan være et tegn på, at du har udviklet en panikforstyrrelse.

Panikanfald er ikke livstruende. Men deres symptomer kan ligner andre livstruende sundhedsforhold, såsom hjerteanfald. Hvis du oplever symptomer på panikanfald, skal du straks søge lægehjælp. Det er vigtigt at udelukke muligheden for, at du faktisk har et hjerteanfald.

Hvad forårsager panikanfald?

Den nøjagtige årsag til panikanfald er ofte ukendt. I nogle tilfælde er panikangreb forbundet med en underliggende mental sundhedstilstand, som:

• panikforstyrrelse
• agorafobi eller andre fobier
• obsessiv kompulsiv lidelse (OCD)
• posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
• generaliseret angstlidelse (GAD)

Stress kan også bidrage til panikanfald.

Hvem er i fare for panikanfald?

En række faktorer kan øge dine chancer for at opleve et panikanfald. Disse omfatter:

• at have en familiehistorie om panikanfald
• har en historie om barndommisbrug
• arbejder eller lever i en højspændingssituation
• oplever en traumatisk begivenhed som en alvorlig bilulykke > at have en stor livsændring, som at have en baby
• at miste en elsket
• At leve med en mental sundhedstilstand, som fobi eller PTSD, kan også øge risikoen for panikanfald.

Hvordan diagnosticeres panikanfald?

For at diagnosticere et panikanfald, vil din læge sandsynligvis spørge dig om dine symptomer og medicinsk historie. De kan også foretage en fysisk eksamen.

De må muligvis udføre tests for at udelukke et hjerteanfald. Viljen bruger sandsynligvis et elektrokardiogram (EKG) til at måle hjerteets elektriske funktion. De kan også anbefale blodprøver til at kontrollere dine niveauer af skjoldbruskkirtelhormoner. En hormonel ubalance kan påvirke din krops evne til at regulere dine hjerterytmer.

Hvis de har mistanke om, at du har en panikforstyrrelse eller anden psykisk sygdomstilstand, kan din læge henvise dig til en psykisk specialist. Du kan have en panikforstyrrelse, hvis du:

oplever hyppige panikanfald

• udvikle en vedvarende frygt for at opleve et andet panikanfald
• ændre din livsstil eller adfærd på grund af din frygt for at opleve et andet panikanfald panikanfald behandles?
• Hvis din læge har mistanke om, at dine panikanfald er forbundet med en underliggende mental sundhedstilstand, kan du blive henvist til en psykisk specialist. Afhængigt af din tilstand kan din læge anbefale en kombination af medicin, terapi og livsstilsændringer for at klare dine symptomer.

Medicin

Din læge eller psykisk specialist kan anbefale et eller flere af følgende lægemidler:

Selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRI'er): Disse lægemidler omfatter fluoxetin (Prozac), paroxetin (Paxil og Pexeva) og sertralin (Zoloft). De bruges ofte som en førstebehandling til forebyggelse af panikanfald, fordi de har tendens til at forårsage mindre bivirkninger end mange andre lægemidler.

• Benzodiazepiner: Disse lægemidler omfatter alprazolam (Niravam, Xanax), clonazepam (Klonopin) og lorazepam (Ativan). De nedtrykker dit centralnervesystem og har en mild beroligende virkning. Disse lægemidler kan gives i den akutte fase af panikanfaldet.
• Betablokkere: Disse lægemidler omfatter carvedilol, propranolol og timolol. De kan reducere symptomerne i forbindelse med et panikanfald, herunder svedtendens, svimmelhed og et dunkende hjerteslag.
• Selective and norepinephrine reuptake inhibitors (SNRIs): Venlafaxinhydrochlorid (Effexor XR) er en FDA-godkendt SNRI, der anvendes til behandling af paniklidelser, og kan bidrage til at forhindre fremtidige angreb.
• Terapi
• Hvis du har en panikforstyrrelse eller anden psykisk sygdomstilstand, kan din læge anbefale psykoterapi til at hjælpe med at behandle det. For eksempel kan de anbefale kognitiv adfærdsterapi. Din terapeut vil forsøge at løse de tanker, adfærd og reaktioner, der er forbundet med dine panikanfald. Dette kan medvirke til at reducere dine frygt og bekymringer over dem. De kan også hjælpe "genuddanne" din hjerne for bedre at skelne mellem virkelige og opfattede trusler.

Deltagelse i en supportgruppe kan også hjælpe dig med at håndtere en panikforstyrrelse. Det kan hjælpe dig med at udvikle positive coping mekanismer til at håndtere frygt, angst og stress.

Livsstilsændringer

Ved at tage skridt til at reducere stress og forbedre dit generelle helbred kan det være med til at reducere forekomsten af ​​panikanfald.For eksempel får du masser af søvn og bliver fysisk aktiv, hvilket kan medføre lavere stressniveauer. Stresshåndteringsteknikker, såsom dyb vejrtrækning eller progressiv muskelafslapning, kan også hjælpe. Det er også vigtigt at undgå eller begrænse dit forbrug af alkohol, koffein og ulovlige stoffer.

Hvad er udsigterne for panikanfald?

Hvis du ikke behandler ubehag, kan tilbagevendende panikanfald få dig til at:

føle angst, når du tænker på muligheden for et andet panikanfald

undgå andre eller offentlige steder af frygt for at opleve et panikanfald

• udvikle agorafobi, en intens frygt for at være på offentlige steder.
• For at undgå disse komplikationer er det vigtigt at søge behandling for panikanfald.
• Hvordan kan panikanfald forhindres?

De fleste panikanfald er uforudsigelige. Som et resultat kan forebyggelse af dem være udfordrende.

Men du kan tage nogle skridt til at forbedre dit generelle velvære og mindske risikoen for panikanfald. For eksempel er det vigtigt at lede en generel sund livsstil ved at:

spise en velafbalanceret kost

udøve regelmæssigt

• få nok søvn
• tage skridt til at reducere stress
• Det er også vigtigt at søge hjælp fra din læge, hvis du oplever et panikanfald. At få behandling kan hjælpe dig med at undgå flere panikanfald i fremtiden.
• Skrevet af Rachel Nall

Medicinsk gennemgået den 22. november 2016 af Timothy J. Legg, PhD, CRNP

Artikelkilder:

Angstlidelser. (2016, marts). Hentet fra // www. NiMH. NIH. gov / sundhed / emner / angst-lidelser / indeks. shtml

Svar på dine spørgsmål om panikforstyrrelse. (n. d.). Hentet fra // www. apa. org / emner / angst / panik-lidelse. aspx

• Mayo Clinic Staff. (2015, maj 19). Panikanfald og panikforstyrrelse. Hentet fra // www. MayoClinic. org / sygdomme-forhold / panik-anfald / basics / definition / con-20020825? p = 1
• Panikforstyrrelse og agorafobi. (n. d.). Hentet fra // www. ADAA. org / forståelse-angst / panikforstyrrelse-agorafobi
• Var denne side hjælpsom? Ja Nej
• Email

Udskriv

• Del